* Om Paul Banks / About Paul Banks *

PLEASE SCROLL FOR ENGLISH VERSION

Jeg er født i Denver, Colorado, men familien flyttede en del rundt som mange amerikanere gør. Min far var mikrobiolog, og vi fulgte med rundt efterhånden som han arbejdede sig op - først som forsker i medicinalbranchen, siden som underviser.

I senhalvtressernes og tressernes coffee house tid, åbnede min mor og stedfar folkklubben “Purple Door” i Chicago og senere det lidt større koncertsted “Green Door”. Mange af tidens unge folkesangere og bluegrassmusikere optrådte der: Odetta, Judy Collins, Stanley Bros. osv. I 1961 flyttede vi til København, hvor vores dagligstue blev samlingssted for en stor del af den gryende danske folkscene, og i ‘63 åbnede den første danske udgave af “Purple Door” på Højbro Plads, hvor den delte lokale med et cafeteria i dagtimerne. Fire aftener om ugen blev en flytbar væg sat på plads, sorte gardiner og kæmpe forstørrelser af musikerportrætter hængt op rundt omkring; sorte duge, blomster og stearinlys på bordene, lyset blev slukket - og så var det blevet til en musikklub. Jeg var omkring 11 da jeg begyndte at spille. Jeg hang omkring Purple Door og fik de bedste af guitaristerne til at vise mig lidt. Da jeg var 15 havde jeg turneret flittigt i Danmark og Tyskland som akkompagnatør for min stedfar.

Den første lp blev indspillet sidst i tresserne med folkgruppen AnTearrach. Derefter fulgte Sebastians Lossepladsen Bløder, Den Store Flugt, Over Havet Under Himlen og Gøgleren, Anton Og De Andre. Siden blev det til en masse udgivelser med bl. a. Kim Larsen, Anne-Grethe, Monique, Alberte, Ole “Fessor” Lindgren, Lars Graugaard, Trille, Tom McEwen & Jess Ingerslev, Andy Pape, Jan Toftlund, Erik Clausen & Leif Slvester, Pia Raug, Liller, Otto Brandenburg o.m.a.

Mit første længere, seriøse samarbejde var med den amerikanske sanger, guitarist og sangskriver Bill Hazen. Vi lavede orkestret Side Show sammen med bassisten Jens Rugsted og trommeslageren Torben Weeberg. Men mange musikere har haft kortere eller længere ophold i orkestret, bl. a. bassisten Michael Friis, trommeslageren Ken Gudmand og guitaristerne Kevin Brown, Thomas Puggaard og Nils Tuxen.

I midten af 70′erne fandt jeg sammen med Jørgen Lang, mundharpe, Martin Andersen, violin og Michael Friis, el-bas. I 1980 overtog Hugo Rasmussen bassen. I 1981 flyttede jeg tilbage til USA i et års tid, og da jeg vendte hjem til Danmark medvirkede vi i et program i tv, hvor Ole Fich døbte os Paul Banks & MusikOrkestret. MusikOrkestret blev et meget populært liveorkester i Danmark, og turnerede også i Sverige og Norge. I en kortere periode (1982 - 83) blev kvarteten udvidet med trommeslageren Ebbe Jensen. Vi udsendte tre Lp’er, Paul Banks & Jørgen Lang (Medley 1979), Desperados in Disguise (Medley 1981) og Twostep (Hofnar 1984).

I 1985 opløstes MusikOrkestret, og 1985 -1995 dannede jeg makkerpar med tenorsaxofonisten Steen Vig. Steen var en utrolig dynamisk musiker. Vi havde forskellige bands sammen, men vores styrke var i duoformen. Vi lavede en enkel plade sammen, Paul Banks & Steen Vig (Olufsen 1987). Steen døde alt for tidligt som 49-årig i 1995.
I 1998 udkom solodebuten Time Problem (Olufsen) efterfulgt i 2000 af White Noise And Diamond Nights (Stunt), som vandt prisen Bedste Sangskriver ved Danish Music Awards Folk 2001. Comes Love (Music Mecca) med Thor Backhausen, harmonika og Kristian Jørgensen, violin, er fra 2002, Bones And Love Bombs (Cope) er fra 2003, og live CDen (den første udelukkende med min vokal og guitar) One Man Band Live (Music Mecca) er fra 2005. Jeg har desuden i 2006 lavet en børneCD ‘Øen’ (Exlibris) med fløjtenisten Charlotte Halberg. Min nyeste Cd ‘Grace’ med tenorsaxofonisten Jakob Dinesen udkom i 2008 på Stunt Records. Hanne Boel og Marie Fisker medvirker på kor, og min søn Peter pladedebuterer på mundharpe på titelsangen.

Hæderspriser & legater
Årets Folkemusiker 1985; DJBFAs Hæderspris 1992; Danish Music Awards Folk 2001 & 2006 (Bedste Sangskriver, Bedste Blues Udgivelse), Statens Kunstfond 1997, 1999, 2001, 2004, 2007, 2008; Årets Danske Blues Navn 2006

Jeg har desuden oversat talrige artikler og essays, en Ben Webster biografi af Frank Büchman Møller, Michael Ondaatjes roman ‘Coming Through Slaughter’, samt Andy Papes og Kit Eichlers opera ‘Til Døden Os’ og artikler og noveller af bl.a. Benny Andersen, Frank Jæger og Whitney Balliett.
Og så har jeg skrevet en børnebog, ‘It’s A Dog’s Life’ (Penguin Young Readers/Minedition, 2005), som er udkommet på en hel del forskellige sprog.

ENGLISH

I was born in Denver, Colorado, but my family moved around a lot back then, as my father, who was a microbiologist, followed job opportunities.
In Chicago, in the coffee house days of the late ’50s and early ’60s, my mother and stepfather opened The Purple Door, a small folk club, and later The Green Door, a slightly larger venue. I remember performances by Judy Collins, Odetta and The Stanley Brothers.
In 1961 we moved to Copenhagen, and a few years later, they opened a new Purple Door in a daytime cafeteria. It took 45 minutes to set up a movable wall, some giant photos of musicians, table clothes and candles - and the room was transformed into a club.
The Purple Door was my first music school. I would listen to all the guitarists, and then I’d go home and practice what I had heard. By the time I was 15, I was touring Denmark and Germany accompanying my stepfather.

When I was 16, I ran into a group that played Irish folk music, AnTerrach. They needed a mandolin player for a recording session. They asked me if I played any mandolin, and I lied, borrowed a mandolin and started practicing. Over the next 10-15 years, I performed on close to 100 recordings on guitar, mandolin and banjo.

My first serious band was called Side Show with guitarist and singer Bill Hazen. Many musicians passed through the band over a few years, before we split up in the mid-70s. Shortly after, harmonica player Jørgen Lang and I started playing together. In the late ’70s we were joined by Martin Andersen on violin, and Michael Friis on bass, later to be replaced by Hugo Rasmussen.
In 1980, a musician friend named the group Paul Banks & MusikOrkestret for a Danish TV show. MusikOrkestret was very popular until ‘85 when we disbanded. We did 250 concerts a year, and had a habit of playing minimum four-hour concerts, and I guess we just wore each other out. We recorded three LP’s, PAUL BANKS & JØRGEN LANG (Medley, 1979), DESPERADOS IN DISGUISE (Medley, 1981) and TWOSTEP (Hofnar, 1984).

1985-1995, I played almost exclusively with tenor and soprano saxophonist Steen Vig, either as a duo or in various groups. We recorded one album together, PAUL BANKS & STEEN VIG (Olufsen Records, 1987). Steen died at 49 in 1995.

My solo debut was TIME PROBLEM (Olufsen Records 1998), followed by WHITE NOISE AND DIAMOND NIGHTS ( Stunt, 2000), which won Best Songwriter award at the Danish Music Awards in 2001. In 2002 I recorded COMES LOVE (Music Mecca) with accordionist Thor Backhausen and violinist Kristian Jørgensen, and in 2003 BONES AND LOVE BOMBS (Cope). My solo live CD, ONE MAN BAND LIVE (Music Mecca) won the Best Blues Album award at the Danish Music Awards 2006, and the same year I received a Danish Blues Artist of The Year award. In 2006 Exlibris released ØEN, a musical children’s story by flutist Charlotte Halberg and myself, and my most recent album - GRACE (from 2008) - is for Stunt Records with tenor saxophonist Jakob Dinesen. Hanne Boel and Marie Fisker sing backing vocals on a few tunes, and my son Peter joins us on harmonica on the title track for his recording debut.

On the side, I have done a lot of translating; Danish to English and vice-versa, including a Ben Webster biography by Frank Büchman Møller, Michael Ondaatje’s novel about Buddy Bolden, Coming Through Slaughter, Kit Eichler’s and Andy Pape’s opera, Til Døden os (Till Death Us Do) and numerous articles and short stories by a.o. Benny Andersen, Frank Jæger, T.S. Høeg and Whitney Balliett.

In 2005 Penguin Young Readers/Minedition published my children’s book, It’s A Dog’s Life, which has been translated to quite a few languages.